Bufferbloat og QoS forklaret

En hastighedstest måler, hvor mange megabit i sekundet du kan hente og sende, når linjen er fri. Det fortæller ikke, hvad der sker, når flere bruger linjen samtidig. Og det er netop dér, mange oplever, at nettet bliver ubrugeligt: en familie, hvor én streamer, én uploader til skyen og én er i et videomøde. Hver for sig er det let. Sammen kan det få videoen til at fryse, selv om forbindelsen er hurtig.

Forklaringen er forsinkelse. Hver gang et stykke data sendes, tager det tid, før det når frem. Det kaldes ping eller latency, og vi går i dybden med det i guiden til lav ping og forsinkelse hjemme. Er pingen lav, føles nettet hurtigt. Er den høj, føles det langsomt, også med høj hastighed. Problemet bliver værst, når linjen er travl, og så taler vi om bufferbloat.

Alle netværksenheder har en buffer, en kø, hvor data venter, hvis der kommer mere ind, end der kan sendes videre. Køen er nyttig, fordi den jævner små spidser ud. Men hvis køen er for lang, bliver ventetiden lang. Data, der skal igennem, må stå bagest i en lang række, og det tager sin tid.

Forestil dig en motorvej, der løber ud i en smal vej. Hvis rampen er lang og der er mange biler, kommer en enkelt bil, der skal ud nu, ikke frem, før hele køen er væk. Det er bufferbloat: forsinkelse, der opstår, fordi køen er for stor, når linjen er fuld. Udtrykket blev gjort kendt omkring 2010 af Jim Gettys, som beskrev problemet i netværksudstyr.

Problemet findes især i den smalle ende af forbindelsen, hvor hastigheden falder fra hjemmets hurtige netværk til den hastighed, din forbindelse har ud mod internettet. Det er oftest på upload, fordi upload er den langsomste del hos mange abonnementer. Læs, hvorfor upload betyder noget, i upload-hastighed forklaret.

Den nemmeste måde er en test på nettet, der måler forsinkelsen, mens linjen belastes med både download og upload. Waveform tilbyder for eksempel en gratis bufferbloat-test, og flere andre findes. Testen giver en karakter og viser, hvor meget ventetiden stiger, når linjen er presset.

Du kan lave en grov test selv. Åbn en ping til en stabil adresse i en kommandoprompt, og se, hvad tiden er i ro. Start derefter en stor upload, for eksempel en sikkerhedskopi til skyen, og se, hvad pingen gør. Hvis den stiger fra få millisekunder til flere hundrede, har du fundet et tydeligt tegn på bufferbloat.

Mål gerne via kabel, så du undgår at blande wifi-problemer ind i resultatet. Tester du på wifi, og pingen svinger, kan årsagen være radioen og ikke køen. Se wifi-kanaler og interferens for at udelukke den.

En bufferbloat-test viser typisk tre tal for forsinkelse: i ro, under download og under upload. Det vigtige er ikke det absolutte tal, men forskellen. Stiger forsinkelsen kun en smule, er køstyringen god. Stiger den til flere gange udgangspunktet, har du et problem. Mange tests giver også en bogstavkarakter, hvor de øverste karakterer betyder, at forsinkelsen kun stiger lidt under belastning.

Kør testen flere gange og på forskellige tidspunkter. Resultatet kan svinge, især på delte forbindelser som kabel-tv og mobilt bredbånd. Kør den også, når ingen andre bruger nettet, så du ved, hvad din egen router gør, og ikke bare, hvad familien gør. Er resultatet godt i ro og dårligt, når andre er online, handler det om køstyring og delt kapacitet.

Forestil dig en familie. Børnene ser streaming på to tv, den ene voksne uploader en stor mappe med billeder til skyen, og den anden sidder i et videomøde. Downloadlinjen er ikke fuld, men uploadlinjen er. Fordi videomødet skal sende video ud, kommer det i kø bag billederne. Resultatet er en fastfrosset video og lyd, der kommer i klumper.

Det er ikke kapaciteten, der mangler. Det er prioriteringen. Med SQM eller en enkel regel, der prioriterer videomødet, ville billedupload få det, der var tilbage, og mødet ville køre fint. Uden dem hjælper det kun, at en af de to stopper uploaden. Løsningen koster ikke nødvendigvis noget, hvis din router kan det, men den kræver, at du ved, hvad du leder efter.

Spil og videoopkald bruger ikke meget hastighed, men de er følsomme over for forsinkelse og udsving. Et spil sender små datapakker mange gange i sekundet, og hvis svaret er forsinket, mærker du det som lag. Et videoopkald kan kompensere for en lille forsinkelse, men ikke for en, der svinger kraftigt. Derfor er stabil forsinkelse vigtigere end høj topfart. Læs mere i guiden til bredbånd til gaming, som også ser på NAT-type og kabel.

Streaming er mindre følsom, fordi afspilleren henter data i forvejen og lægger det i sin egen buffer. Derfor kan en film køre fint, mens spillet i værelset ved siden af hakker. Det er et tegn på, at problemet er forsinkelse og ikke hastighed.

QoS står for quality of service, og det er en samlebetegnelse for funktioner, der prioriterer trafik. Du kan for eksempel give videoopkald og spil forrang over downloads. Mange routere har en QoS-menu, hvor du kan vælge enheder eller programtyper, der skal have forrang.

QoS hjælper, når køen er der, men det løser ikke selve problemet med, at køen er for lang. Det er også svært at sætte rigtigt op manuelt, og mange simple QoS-funktioner virker kun på de rigtige enheder, hvis du ved, hvad du gør. Brug det, hvis din router har en enkel funktion til prioritering af spil eller videoopkald, og test bagefter, om forskellen er mærkbar.

Den mere effektive måde at fjerne bufferbloat på kaldes SQM, smart queue management. Her begrænser routeren selv hastigheden til lidt under, hvad linjen faktisk kan, så køen opstår i routeren i stedet for i udbyderens udstyr. Routeren styrer derefter køen med algoritmer, der holder ventetiden lav og sørger for, at alle forbindelser får deres del. Kendte navne er fq_codel og CAKE.

Fordelen er, at du ikke behøver at sortere trafikken selv. Alle enheder får en retfærdig andel, og små, hurtige beskeder som spil og opkald slipper forbi de store downloads. Ulempen er, at du skal give routeren lov til at tage hastigheden en smule ned, og at ikke alle routere tilbyder funktionen. Mange gængse hjemmerouter har den ikke, mens nogle, især dem med åben software eller dem fra producenter, der målretter sig mod gamere eller avancerede brugere, har.

Hvis din router har SQM, er opskriften enkel. Mål din faktiske download- og uploadhastighed i en rolig periode. Sæt grænserne i SQM lidt under tallene, og mange vejledninger anbefaler at starte med omkring ti procent under. Kør testen igen, og juster. Det er bedre at starte for lavt og gå op end at starte for højt.

Er der ingen SQM i din router, er der alligevel et par ting, du kan gøre.

Begræns upload i programmer

Skyservices, torrent-programmer og sikkerhedskopier kan ofte sættes til at bruge en del af hastigheden. Sæt dem til at bruge for eksempel to tredjedele af din upload, og forsinkelsen falder ofte, fordi linjen ikke løber fuld.

Brug kabel til de vigtigste enheder

Arbejdscomputer, spillekonsol og streamingboks på kabel aflaster wifi. Et almindeligt netværkskabel er nok.

Planlæg store overførsler

Lad skyen sikkerhedskopiere om natten, og lad store spil opdatere, når ingen spiller. Mange programmer har et tidsstyret skema.

Overvej en anden router

Er routeren fra din udbyder, og du ikke kan ændre noget, kan din egen router med bedre køstyring løse problemet. Læs om at bruge egen router, og tjek vilkår hos udbyderen.

Nogle gange er bufferbloat ikke noget, du kan løse hjemme. Hvis forsinkelsen stiger, selv når du har begrænset hastigheden, kan køen ligge i udbyderens net eller i modemmet. Her kan du kun fortælle udbyderen, hvad du har målt, og bede dem undersøge det. Skriv resultaterne ned, og tag screenshot af testen.

Forbindelsestypen betyder også noget. Mobilt bredbånd og kabel-tv deler kapacitet med andre, og forsinkelsen kan svinge over døgnet. Fiber har generelt mere stabil forsinkelse, men ingen teknologi er fri for problemet, hvis udstyret hjemme er dårligt indstillet. Se guiden om fiber, coax og DSL for forskellene, og tag teknologien med i dit valg af udbyder, hvis stabil forsinkelse er vigtig for dig.

Husk, at du også kan have et problem med noget helt andet. Hvis opkald hakker, men tests viser lav ping og høj hastighed, kan årsagen være wifi, en gammel enhed eller selve tjenesten. Prøv at gå systematisk til værks og kun ændre én ting ad gangen.