Hvad koster netværksudstyr i strøm?

Strøm måles i watt, og du betaler for kilowatttimer. En kilowatttime, forkortet kWh, er det, der bruges, når noget på 1000 watt kører i en time. Et apparat på 10 watt bruger altså 10 watttimer i timen, og 100 timer giver en kilowatttime.

Netværksudstyr er tændt hele tiden, og et år har 8.760 timer. Det giver en nem formel. Gang apparatets watt med 8.760 og divider med 1.000, så har du kWh pr. år. Det er det samme som at gange watt med 8,76. Gang derefter med din pris pr. kWh, så har du årsprisen. Din pris står på din elregning, og den kan variere meget fra aftale til aftale og fra time til time, så brug dit eget tal.

Eksemplerne herunder bruger en elpris på 3 kroner pr. kWh. Det er et rundt tal valgt for at gøre regnestykket let at følge, og ikke en oplysning om, hvad strøm koster. Ændr tallet til din egen pris, og resultatet passer til dig.

En router på 10 watt

Ti watt gange 8,76 giver 87,6 kWh om året. Med eksempelprisen på 3 kroner bliver det 262,80 kroner om året, eller cirka 22 kroner om måneden. Det er et tal, der ligger langt under det, mange tror, men det bliver hurtigt mere, når du lægger udstyr til.

Router, switch og access point sammen, 25 watt

Lægger du en router på 10 watt, en switch på 5 watt og et access point på 10 watt sammen, er du på 25 watt. Det giver 219 kWh om året og 657 kroner med eksempelprisen. Husk, at der også kan være en modemboks, en tv-boks og en NAS på samme tid.

Et mindre hjemmenet med NAS, 60 watt

En router på 10 watt, en switch på 5 watt, et access point på 10 watt og en NAS med harddiske på 35 watt giver 60 watt. Det er 525,6 kWh om året og 1.576,80 kroner med eksempelprisen. NAS-enheder og servere er altså de enheder, der betyder mest i regnskabet, fordi de bruger mere, og fordi harddiske kører, selv når ingen bruger dem.

Wattallene i eksemplerne er valgt for at vise regnemetoden. Dit udstyr bruger noget andet, og det skal du finde ud af, før du drager konklusioner.

Der er tre måder at finde forbruget på, og de er mere eller mindre præcise.

Den første er typeskiltet eller databladet. Her står strømforsyningens ydelse, for eksempel 12 volt og 1 ampere, hvilket giver 12 watt som øvre grænse. Det er et maksimum, og udstyret bruger normalt mindre. Producenter oplyser desuden ofte forbruget i drift, og det tal er mere brugbart.

Den anden er en måler, der sættes mellem stikkontakt og apparat. Wattmålere til stikkontakter kan købes i byggemarkeder og elektronikbutikker, og de viser forbruget i watt og over tid i kWh. Brug den et par dage, så du får både hverdagsforbrug og spidsbelastning med. Det er den bedste metode, fordi du ser det rigtige tal i dit hus. Husk at måle på hele rækken: strømforsyningen til modemmet, til routeren og til switchen.

Den tredje er at kigge i din elmåler eller app fra elselskabet. Her kan du ofte se forbruget time for time, og hvis du slukker alt netværksudstyr i en times tid, kan du se forskellen. Metoden er mindre præcis, men viser, hvor stor en del af husets standby-forbrug netværket udgør.

Det er fristende at slukke routeren om natten, og det kan måske spare nogle kroner, men det giver også ulemper. Mange routere skal bruge nogle minutter på at starte op og logge på udbyderen, og nogle automatiske opdateringer og backup kører om natten. Hvis du har smart home-udstyr eller en alarm, der skal være online hele døgnet, er det ikke en god idé. Overvej det kun, hvis du ved, at der ikke er noget, der skal virke om natten. Du kan læse mere om, hvad smart home-udstyr kræver, i guiden om smart home og wifi.

Der er bedre steder at kigge. Er der udstyr, du ikke bruger længere, så tag det ud. En gammel repeater, en ekstra switch, en tidligere router, der stadig er tændt, bruger strøm uden at gøre gavn. Det samme gælder en NAS, der kun bruges en gang om ugen. Mange kan sættes til at gå i dvale eller slukke og tænde efter et skema.

Skal du alligevel skifte udstyr, så se efter oplysninger om strømforbrug i databladet, og sammenlign. Hvis det ene produkt bruger det dobbelte af det andet, vil forskellen over fem år kunne betale en del af prisen. Se hvornår du skal skifte router for de øvrige grunde til at skifte.

Regnestykket er enkelt, men det er let at glemme, hvor meget der er tændt. Prøv at lave en liste over alt, hvad der sidder på dit net, og som har en egen strømforsyning: modemboks, router, switch, access points, NAS, printer, kameraer, tv-boks og smarte stikkontakter. Skriv forbruget ved siden af, og læg sammen.

Et eksempel viser, hvordan det mærkes. Vælger du et mesh-system med tre enheder, og hver bruger 8 watt, er det 24 watt i alt. Gange du med 8,76, får du 210,24 kWh om året, og med eksempelprisen på 3 kroner pr. kWh bliver det 630,72 kroner. Samme dækning med ét kablet access point og en router kan koste mindre, men også kræve, at du trækker kabel. Det er et valg mellem bekvemmelighed og drift, og det er først rigtigt at træffe, når du kender tallene.

Et kamera med PoE, der bruger 5 watt, giver 43,8 kWh og 131,40 kroner om året med samme eksempelpris. Det lyder af lidt, men med fire kameraer er du oppe på over 500 kroner. Derfor er det klogt at tænke strøm ind, før du udvider, især hvis du skal have mange enheder, der kører hele døgnet.

Pris og strømforbrug følger ikke hinanden. Et stort, kraftigt udstyr til professionelt brug kan bruge mange gange så meget som en almindelig hjemmerouter, og et billigt produkt kan være en strømsluger. Se på databladet og sammenlign, før du vælger. Det er især vigtigt for udstyr, der kører døgnet rundt i flere år, som en NAS eller en server.

En almindelig switch med få porte bruger kun lidt strøm, men en switch med PoE kan bruge en del mere, fordi den leverer strøm til tilsluttede enheder. Strømmen til kameraer og access points flyttes bare fra deres egne adaptere til switchen, så du får ikke ekstra forbrug af selve PoE. Men en PoE-switch uden noget tilsluttet bruger stadig lidt, og en stor switch bruger mere end en lille. Vælg en switch, der passer til dit behov, og ikke en med 24 porte, når du kun skal bruge fem. Se PoE forklaret for forskellen på strøm til udstyret og strøm til switchen selv.

En strømforsyning er ikke helt effektiv. Noget af strømmen bliver til varme, og en gammel adapter spilder ofte mere end en ny. Du kan mærke det ved at røre ved adapteren. Er den meget varm, er den enten tungt belastet eller dårligt konstrueret. Brug den adapter, der fulgte med, og ikke en vilkårlig, så spænding og effekt passer.

Standby-forbrug er ofte det, der gør en forskel, når man lægger mange apparater sammen. En samlet stikdåse med kontakt kan slukke tv, spillekonsol og tv-boks, når du ikke bruger dem. Men sæt ikke routeren i den samme dåse, hvis du ikke vil have den slukket.

Den mest almindelige fejl er at bruge strømforsyningens maksimale effekt som forbrug. En adapter på 12 watt betyder ikke, at udstyret bruger 12 watt hele tiden, men at det højst kan trække det. Den næste fejl er at glemme tid. Et apparat, der kun er tændt nogle timer om dagen, skal ikke regnes på 8.760 timer. Den tredje er at bruge en gammel elpris. Priserne ændrer sig, så regn med den aktuelle på din egen regning.

Og endelig: Husk, at små tal bliver store, når de ganges med et helt år. Fem watt lyder af ingenting, men det er 43,8 kWh om året, og det er mere end ingenting, hvis du har mange apparater.

Skru ikke ned for wifi-styrken for at spare strøm. Forskellen er lille, og dårligere dækning kan give flere problemer, end du sparer. Køb heller ikke en ny, dyr router for at spare på elregningen. Besparelsen opvejer sjældent prisen. Og lad være med at slukke udstyr, der skal beskytte dig, som alarmer og kameraer.

Til gengæld er det fornuftigt at kende sine tal. Når du ved, at dit netværk koster nogle hundrede kroner om året, kan du vurdere, om et ekstra apparat er det værd. Og du kan opdage, om noget bruger mere, end det burde.