2,5 og 10 gigabit Ethernet derhjemme

Almindeligt kabel-netværk i hjemmet kører med gigabit, altså 1.000 Mbit/s. Det er hurtigere end de fleste abonnementer og mere end nok til langt de fleste. Men der er kommet nye standarder, som giver mere. De mest almindelige i hjemmet er 2,5 gigabit, 5 gigabit og 10 gigabit pr. sekund. Samlet kaldes de multigig.

2,5 og 5 gigabit er en nyere standard, der hedder IEEE 802.3bz. Den blev lavet, fordi nye wifi-access points kunne levere mere end 1 gigabit, og man ville udnytte den hastighed over det kabel, der allerede lå i væggene. 10 gigabit har eksisteret længere, siden 2006, men stiller større krav til kablet og bruger mere strøm.

Når du ser betegnelser som 2,5GbE eller 10GbE, er det altså netværksporte. Tallet siger, hvor hurtigt kablet kan overføre data mellem to enheder på dit lokale net. Det er noget helt andet end din internetforbindelse, som afgøres af dit abonnement. Du kan have et gigabit-abonnement og alligevel have glæde af hurtigere lokalt net, for eksempel til en NAS.

Her er den gode nyhed. Ifølge Wikipedias gennemgang af standarden kan 2,5 og 5 gigabit køre op til 100 meter på Cat 5e-kabel eller bedre. Har du kabler i væggene fra tidligere, kan de altså ofte bruges. Til 10 gigabit er kravet Cat 6A til 100 meter. Cat 6 kan i mange tilfælde bruges til kortere afstande, men det er ikke en garanti.

Se netværkskabel-guiden for forskellen på Cat 5e, Cat 6 og Cat 6A, og hvad bogstaverne og skærmningen betyder. Hvis du trækker nyt kabel i en renovering eller et nybyg, er Cat 6A et godt valg, fordi du så er klar til 10 gigabit senere, uanset hvad du bruger i dag. Se også netværk i nybyg og renovering for planlægning af stik og placering.

Hvis kablet er af ukendt kvalitet, kan du teste, hvilken hastighed det klarer, ved at slutte to enheder med den ønskede hastighed til hver sin ende og se, hvad de forhandler sig frem til. Fejler det, falder de tilbage til gigabit eller lavere. Det er en billig måde at finde skjulte problemer, for eksempel et stik, der er sat dårligt på.

En netværksforbindelse er kun så hurtig som det svageste led. Hvis du vil have 2,5 gigabit mellem computer og NAS, skal begge enheder have en 2,5 gigabit-port, og alt mellem dem, switch og kabler, skal kunne det samme. Har du en gigabit-switch i midten, bliver forbindelsen gigabit.

Det betyder, at du skal tænke i system. Router, switch, computer og NAS skal alle have de nye porte, hvis du vil udnytte det på tværs af hele nettet. Mange nyere routere har en enkelt 2,5 gigabit-port, ofte brugt til internettet, og resten er gigabit. Tjek produktsiden. Produktsiden til TP-Link Archer BE230 oplyser en 2,5 Gbps-port og tre 1 Gbps-porte, og Ubiquiti Cloud Gateway Ultra har en 2,5 Gbps WAN-port og fire gigabit-porte. Der er altså ikke 2,5 gigabit på alle porte, og det er den slags detaljer, du skal tjekke, før du køber.

Porten til dit abonnement er et særligt tilfælde. Har du et abonnement på 1.000 Mbit/s, passer en gigabit-port fint, men en hurtigere WAN-port giver plads til at vælge et hurtigere abonnement senere uden at skifte router. Det er en af grundene til, at nyere routere ofte har netop én hurtigere port.

Det er vigtigt at være ærlig: de fleste hjem får ikke glæde af mere end gigabit. Internetabonnementet er sjældent over 1.000 Mbit/s, streaming kræver kun en brøkdel, og et almindeligt kontor- eller familiearbejde fylder lidt. Du kan godt vente.

Til gengæld er der nogle, der mærker forskellen. Har du en NAS og flytter store filer, for eksempel video eller sikkerhedskopier af hele computere, kan 2,5 gigabit gøre overførslen mærkbart hurtigere, især hvis NAS'en har SSD'er eller flere diske. Læs om at bruge NAS i NAS og printer på hjemmenetværket. Fotografer og videoredaktører, der arbejder med store filer, har samme gevinst. Og har du wifi 6 eller 7 access points, der kan levere mere end 1 gigabit, kan en 2,5 gigabit-port på access pointet gøre, at kablet ikke er flaskehalsen.

Hvis du spiller online, har du ikke gavn af mere end gigabit. Spil bruger lidt data, og det er forsinkelsen, der betyder noget, ikke båndbredden. Læs mere i bredbånd til gaming.

Wifi 6 og wifi 7 kan i teorien levere mere end 1 gigabit, og hvis access pointet kun har en gigabit-port, bliver kablet loftet for dem, der står tæt på. Det var netop et af argumenterne bag 2,5 og 5 gigabit-standarden, som Wikipedia beskriver: man ville kunne føre hastigheder over 1 gigabit fra wireless access points over eksisterende Cat 5e-kabel.

I praksis kommer en enkelt telefon sjældent op på de tal, og når mange enheder deler pladsen, er det samlede forbrug, der betyder noget. Har du kun få trådløse enheder, er gigabit nok. Har du mange, eller har du en stationær computer, der bruger wifi 7 tæt på punktet, kan en hurtigere port gøre en forskel. Tjek også, om access pointet kan få strøm gennem kablet. Se PoE forklaret for, hvordan det hænger sammen med kablet og switchen.

10 gigabit kan køre over kobberkabel, men det stiller større krav og bruger typisk mere strøm, og porte med 10GBASE-T bliver varme. Over korte afstande, for eksempel mellem to enheder i samme skab, bruges ofte andre løsninger, som direkte kabler med særlige stik eller fiber med optiske moduler. De er billigere pr. port i nogle tilfælde, men kræver udstyr med de rigtige slots.

Hvis du kun skal forbinde to enheder, for eksempel en computer og en NAS, kan du undvære switchen og bruge et direkte kabel mellem dem. Det kræver ekstra netkort, men er en billig måde at få høj hastighed på. Ulempen er, at de to enheder så ikke deler forbindelsen med resten af nettet, hvis du ikke også har en anden port.

Hastigheden mellem to enheder afhænger af mere end kablet. En harddisk læser typisk langsommere end 2,5 gigabit, så en NAS med én almindelig harddisk får ikke fuld glæde af den hurtige port. Flere diske i en RAID-opsætning eller en SSD kan til gengæld udnytte den. Computerens egen disk og processor spiller også ind.

Husk også at tænke på protokollen, der bruges til at overføre filerne. Nogle er mere effektive end andre, og indstillinger som store pakker kan påvirke resultatet. Du skal ikke opgive, hvis første test ikke giver det forventede tal. Prøv med en anden fil, en anden disk eller en anden protokol, og se, om det ændrer noget.

Start med at finde ud af, hvor du har brug for hastigheden. Det er sjældent hele huset. Det er oftest to eller tre enheder, som kommunikerer meget med hinanden, for eksempel arbejdsstation og NAS.

Vælg de enheder, der skal have hurtige porte

Tjek, om de har en 2,5 gigabit-port. Hvis ikke, kan du tilføje et netværkskort til en stationær pc eller en USB-adapter til en bærbar.

Køb en switch med nok hurtige porte

En lille switch med fem 2,5 gigabit-porte er nok til et enkelt hjem. Tænk på, at du måske også får brug for en gigabit-port til resten af udstyret. Se guiden til netværksswitche.

Tjek kablerne

Brug Cat 5e eller bedre for 2,5 gigabit, og test forbindelsen. Skift dårlige kabler eller stik.

Mål resultatet

Overfør en stor fil, og mål hastigheden. Er den langt under, så se på disk og indstillinger, ikke kun på netværket.

Udstyr med 2,5 gigabit er ikke dyrt, så en lille switch og et par netkort er ikke en stor investition, når du har et konkret behov, og du kan selv se, hvordan det ser ud for kabel og mobilitet. Du kan se priserne på de udvalgte produkter øverst på siden. Til sammenligning koster 10 gigabit-udstyr typisk mere, og kablerne er dyrere, hvis du skal trække nyt. Regn med hele kæden, når du sammenligner: switch, netkort til hver enhed og eventuelt nye kabler. Det er ofte kortene og kablerne, der tæller op, og ikke switchen.

Hvis du ikke har et konkret behov, er svaret ofte ja. Udstyr med 2,5 gigabit bliver billigere og mere almindeligt, og de fleste, der køber ny router eller access point i dag, får det alligevel med. Det er først, når du ved, at gigabit begrænser dig, at en opgradering giver mening. Planlæg dog gerne kabler med fremtiden i tankerne, fordi det er billigere at lægge det rigtige kabel første gang.